clarisonic mia 2 cheap ghd beats solo hd air max 90 sale abercrombie belgique abercrombie sale thomas sabo armband thomas sabo sale thomas sabo online shop dresses on sale
logo
HOME
HOME
HESTE
NYHEDER
KONTAKT
LINKS
HESTE - Riding Base Balkan - Om stedet
.
.
.
 
Bulgarien
  Om landet
  Fra A-Z


Bulgarien
 
Riding Base
"Balkan"
  Om stedet
  Dagbog
  Galleri

Riding Base Balkan
 
Riding Base
"The Valley of
Roses"
 
 Om stedet
  Galleri

Riding Base The Valley of Roses
 
Balkan Trail
  Om turen
  Galleri



Balkan Trail
  Trail to Mount Botev
  Om turen
  Galleri



Trail to Mount Botev
 

Balkan Panorama Trail
  Om turen
  Galleri

Mini trail til Central Balkan National Park
 
Trail til "De syngende klipper"
  Om turen
  Galleri


Trail til ˇ±De syngende klipperˇ±
 
Nature Adventure familieuger
  Om turen
  Galleri


nature_adventure_familieuger_2007.asp
 
Galleri 2012


pixel
Home » HESTE » Riding Base "Balkan" » Om stedet


Riding base "BALKAN"

Velkommen til Riding base Balkan På nordsiden af Balkanbjergene i udkanten af den lille by Apriltsi(600 moh) ligger Riding base Balkan - lige midt i Balkanbjergene og med udsigt til bjergkædens højeste top Mt. Botev 2376 m. Nærmeste nabo er hele den kæmpe nationalpark ”Central Balkan National Park”.

Riding base Balkan består af den store stald og de indhegnede folde omkring den. Der er en lille westernbar, hvor vores ryttere kan købe lidt og drikke, og på terassen foran kan man nyde den pragtfulde udsigt over Balkanbjergene. Det er her alle vores heste hører hjemme og det er her de trænes, passes og plejes året rundt.

Riding base Balkan ligger utrolig smukt og med et panorama i baggrunden, der ikke findes mange af. Her risler en lille bæk og der er pragtfulde grønne enge, de smukkeste vilde blomster og gamle træer.

Central Balkan National Park
Nationalparken er en af de mest værdifulde og blandt de største beskyttede områder i Europa. Den dækker 716 km2 og blev etableret i 1991 for at beskytte den helt unikke natur, flora og fauna. Nationalparkens symbol er brunbjørnen. Vores ”Balkan Trail” følger de gamle stier gennem Nationalparken og ”Trail til De syngende klipper” går til et af reservaterne i parken. I 2008 har vi på afgange i maj, juni, juli, august og september inkluderet 3 nætter i nationalparken. Læs mere under Mini trail til Central Balkan National park.
Du kan finde flere oplysninger om alle de værdifulde og sjældne planter og det enestående dyreliv under ”links”.

Apriltsi
Selvom Apriltsi er en rigtig by (lidt under 5.000 indb.) med skole, børnehaver osv. så er den for os en stor landsby, og det er da heller ikke længe siden, at flere små landsbyer blev slået sammen til det, vi idag kalder Apriltsi. Der er mange arbejdende kunstnere, der har slået sig ned i byen og lader sig inspirere af de pragtfulde omgivelser. Deres atelier er ikke museer, men aktive værksteder for kreative udfoldelser indenfor musik, maleri og skrivekunst.

Der er ingen gennemkørende trafik, for man kan ikke komme længere. Hvor Apriltsi slutter, slutter asfalten og kun hjulspor fører videre op. Apriltsi ligger i et fantastisk område, der ikke uden grund også kaldes det bulgarske Schweiz eller ”den solbeskinnede dal”.

Herfra begynder bjergene, og det er her udfordringerne og oplevelserne venter. Sammen med vores rideførere er her masser af muligheder for at ride ud og opleve naturen og miljøet – og der er masser af naturlige mål som f.eks. Paradis hytten, Vidima vandfaldet, et lille kloster eller fantastiske klippeformationer. Hver dag sine ture – og ikke to dage er ens.

Dag for dag program

Lørdag:  Ankomst til Bulgarien. Afhentning i lufthavnen og kørsel til Riding base ”Balkan”. Indkvartering og middag.  Afhængig af ankomsttidspunktet mødes vi med rideføreren og taler om ugens rideture.
Søndag: Efter morgenmaden går vi ned til stalden og møder hestene. Sammen med rideføreren bliver hest og rytter introduceret for hinanden og forklarer lidt om, hvordan man rider i naturen her, om hestene og regler i bjergene. Efter frokost som kan være picnic eller på basen tager vi på ride-sightseeing (ca. 3t.) omkring byen, der er 12 km lang.
Mandag: Efter morgenmaden møder vi de opsadlede heste på Riding base Balkan og rider ud af landsbyen og op gennem skoven til ”De grønne enge”.  Her rider vi i alle gangarter og der er mulighed for de erfarne for at ride rigtigt igennem. Herfra rider vi til floden, hvor vi spiser frokost. Om eftermiddagen rider vi igen et par timer før vi er tilbage i basen.
Tirsdag: Dagen byder på bjergridning og turen fører til de højest beliggende fodringssteder for vildtet i området. Turen går op i over 1000m. Vi spiser frokost i terrænet. Om aftenen evt. ridning til fodringspladser i nærheden af Apriltsi.
Onsdag:  Omkring Apriltsi se mange bjergtoppe og de nærmeste er målet for dagens ridt. Vi rider over toppene Ostrets og Peperi, under "Den sorte top" (1500m) til et lille kloster. Frokost i klosterhaven. Tilbage til Riding Base ”Balkan” over marker og enge og langs floden.
Torsdag:  I dag rider vi ind i selve Nationalparken. Turen fører over Vidima – en lille landsby til et af Bulgarien højeste vandfald, Vidima Vandfaldet beliggende i 1350 m o.h. Det sidste stykke  til vandfaldet tilbagelægges til fods på en øko-sti, mens hestene får et velfortjent hvil. Efter frokost rider vi videre i Central Balkan National Park og nyder både flora og fauna.
Fredag: Om det skal være let kuperet eller bjergriding – mulighederne er mange. Vi kan ride i Nationalparken eller til en af de mange hyggelige små landsbyer i oplandet. Mellem de små landsbyer er der pragtfulde enge, små krogede stier, der fører gennem landskabet frem til lysninger så maleriske, at man næppe tror sine egne øjne. Om aftenen holdes afskedsmiddag.
Lørdag: Efter morgenmaden pakkes bilen og turen går atter mod lufthavnen.

Turene ovenfor er blot eksempler – der er mange mange andre muligheder og nye varianter kommer hele tiden til. Området er så stort, at vi aldrig bliver færdige med at udforske det.

Rideudfordringer
Galop p? sletten
Et ophold på Riding base Balkan er for alle ryttere. Der er masser af naturlige ridestier og veksler – og både i dalene og i bjergene er flere endda yderst galopvenlige.

For de erfarne ryttere er der virkelig mange muligheder for udfordringer i de bjergrige terræner. Det går gennem vandløb og ad stejle skråninger – over både kuperede enge og de mere flade. Der kan rides i alle tempi – og det bliver der i en behagelig vekslen mellen skridt, trav og galop. Rideføreren ved, hvor terrænet er til det ene tempo, og hvor det er bedst til et andet. For de erfarne er det varieret og afvekslende riding hver dag. Og forskellen mellen vores trail og en uge på Riding base Balkan er netop her.

For de mindre erfarne rider vi først på de store folde og enge omkring Riding base Balkan, og når rytterne er blevet fortrolige med hestene, rider vi ud i bjergene. Det kan foregå i alle tempi, når lysten og terrænet er til det.

Det er vigtigt for os, at gruppen er så homogen som mulig. Et redskab til at sikre det er, at rytteren er så ærlig over for sig selv som mulig, når vi får oplyst rideerfaring.

Overnatning i bjergene – eller overnatning i et kloster.
Når bjergene begynder at drage og trangen til at komme højt op ikke er til at modstå, så kan gruppen ride op til en af bjerghytterne og overnatte en enkelt nat. Både solopgang og solnedgangen højt oppe i bjergene kan være oplevelser for livet. Beslutningen tages på stedet og det koster ikke ekstra.

Vi gruppen hellere prøve at overnatte i et af områdets smukke klostre vil det også kunne lade sig gøre.

Morgenridt eller aftenridt – oplev vildtet i bjergene.
Vi kan ikke garantere, at det lykkes hver gang (det er jo ikke zoologisk have), men chancen for at opleve vildtet er mange gange større ved at ride ud tidligt om morgenen eller omkring solnedgang. Ønsker du at komme så tæt som overhovedet muligt på dyrelivet i bjergene, kan en hel dag afsættes til det. Rytmen på denne dag med vildtet er lidt anderledes, og fritiden mellem de to ridt kan fx. bruges til en tur ned i byen.

Andre oplevelser
I Apriltsi er det muligt at gå i en af byens offentlige swimmingpools, ligesom det er muligt at leje mountainbikes eller vandre ad de mange markerede stier.

Nærmeste større by hedder Troyan og ligger ca . 25 km fra Apriltsi. Troyan er en herlig provinsby med pulserende forretningsliv. Her ligger også det regionale museum for kunsthåndværk og der er mange små forretninger inden for keramik og floristika (kunst af naturens egne materialer). Ca. 10 km fra Troyan ligger klosteret af samme navn. Troyan-klosteret er Bulgariens tredje største og den største seværdighed i området. Grundlagt i det 16.årh og berømt for bl.a. træskærer udsmykningen, de fantastiske freskomalerier i klosterkirken og ikonen med Jomfru Maria afbildet med 3 hænder. Troyan kan nås på en dagsudflugt i bil.

Ca. 50 km fra Apriltsi ligger byen Gabrovo. Byen ligger lige ved det berømte bjergpas Shipka - og lige der hvor vejen begynder at stige ligger et pragtfuldt frilandsmuseum Etara med huse fra mange egne af Bulgarien, der er flere hundrede år gamle. I højsæsonen er der arbejdende værksteder med de berømte bulgarske kunsthåndværk: Broderi, træudskæring og kobbersmedje.

Er du specielt interesseret i at se Bulgariens mange klostre er Apriltsi et godt udgangspunkt. Indenfor rammerne af en dagstur ligger der mange berømte klostre.

Endelig er der mulighed for at kombinere en dagstur til Etara med en tur til Veliko Tarnovo - engang hovedstad i Bulgarien. Byens arkitektur er ganske enestående, da husene ligesom klæber sig op ad skråninger til floden Yantra. Og højt hævet ligger ruinerne af den gamle fæstning Tsarevets.

Klima:
Vejret i bjergene er altid omskifteligt og selv på den bedste sommerdag kan der komme en byge. Der er store temperaturforskelle mellem nat og dag så husk at medbringe en trøje. Om vinteren ligger her godt med sne. Se mere i fx. vores gallerier for 2005 og 2006.

Påklædning
Behagelig ridepåklædning og ridehjelm. Vindjakke, regntøj, langærmet skjorte/trøje og t-shirts. Indesko. Det kan være køligt i bjergene om aftenen. Vandflaske. Glem ikke solcreme, solbriller og myggebalsam. Husk en god bog, en kryds & tværs, kort eller andet, du kan underholde dig med. Generel uformel påklædning.

HyggepauseSådan bor & spiser man
Man bor det samme sted hele ugen og oplever på nærmeste hold; hvordan dagligdagen er i en lille bjergby, hvor gederne stadig går gennem byen, og hønsene bor i baghaven. Der er flere muligheder: I grundpakken er inkluderet privat indkvartering. Typisk bor man i et Guest House med plads til hele gruppen. Der er dobbeltværelser og fælles bad/toilet på gangen. Der er en dejlig have, hvor så mange måltider som muligt vil blive serveret. Privat indkvartering i Bulgarien er at sammenligne med ”Zimmer frei” i fx. Østrig – eller ”Bed & Breakfast” i England – og man er naturligvis sig selv under opholdet. Der er fuld forplejning og alle måltider spises i eller omkring huset. Der arrangeres picnic eller frokostpakke på dagsturene.

En anden mulighed er indkvartering på et af byens små hoteller (tillæg må påregnes), hvoraf flere af dem har swimmingpool. Alt efter periode, ønsker og krav til indkvarteringen tilrettelægger vi netop dit ophold.

Periode: Hver årstid har sin charme og man kan ride hos os hele året, i en uge – i en forlænget weekend eller blot nogle timer. Vores ugeprogram i 2015 er som nævnt, men det er altid muligt at skræddersy ugen efter gruppens ønske. Er I min. 4, der rejser sammen, er der grupperabat på kr. 250 pr. person.

Alt efter vind og vejr vil det være muligt at ride op på toppen og ind i Nationalparken en hel dag. Betales på stedet

.Pris: Kr. 3.950 (nov.-apr.) og kr. 4.350 (maj-okt.) – Se hele prislisten her.


Vil du bestille plads eller høre nærmere, kan du gøre det her.

Galleri

 

jagt jagt
Udskriv denne side |

design and maintaned by seedot.com
Copyright © 2004-2009 ridingbasebalkan.com®